Janne Jaaks
- Certificeret Seksualvejleder / Sexolog
- Certificeret Kognitiv Terapeut & Parterapeut
- Specialmodul i seksuelle overgreb, UCN
- Uddannet Socialpædagog med speciale i ‘handicapsexologi’
- 10 års praksiserfaring som sexolog på Behandlingscentret Østerskoven
- Tilbyder psykologiske / sexologiske udviklingssamtaler
- Underviser i tværfaglig håndtering af funktionsnedsættelser og seksualitet
Siden 1998 har mit arbejdsliv været centreret om menneskets seksualitet. Dengang var det i mit arbejde som socialpædagog på forskellige institutioner for mennesker med hjerneskader. I dag som selvstændig terapeut.
Jeg deler mit arbejdsliv mellem min parterapeutiske klinik i København og Blokhus og handicapsexologien, hvor jeg kører landet rundt i min lille bil. Jeg underviser og holder foredrag om mine praktiske erfaringer med, hvordan man i praksis håndterer seksualiteten inden for handicapområdet. Dels så den bliver en positiv oplevelse for den enkelte borger. Dels så der ikke sker seksuelle overgreb pga. uvidenhed eller berøringsangst for at arbejde fagligt med seksualiteten. Jeg kommer også hos det enkelte menneske med funktionsnedsættelse. Jeg udreder på hvilket niveau seksualiteten er, og jeg står for praktisk at hjælpe borgeren med at udtrykke sin seksualitet.
Jeg arbejder professionelt med mennesker uanset niveauet af funktionsnedsættelse. Også med mennesker uden et verbalt sprog.
Jeg er god til at finde praktiske og realistiske løsninger.
Medlem af Dansk Sexologforening, Seksualvejlederforeningen og Fagligt netværk for Seksuel Sundhed.
Læs mere på www.jannejaaks.dk under fanen ”seksualitet og handicap”
Mail:·jaaks@privat.dk
Mobil: 23 71 60 81
