Frustrationer fører til overgreb
Jeg ville egentlig have skrevet om, hvorfor folk med nedsat funktionsniveau burde have mere sex end os andre. Men jeg faldt i snak med en pædagog, der havde været ude for en ubehagelig oplevelse, da hun arbejdede som handicaphjælper.
Hendes bruger havde vækket hende midt om natten og uden at forklare sig eller spørge om det var i orden, blev hun bedt om at føre hans hånd frem og tilbage over hans lem, så han kunne få udløsning.
Han sad inde med et uløst behov og hun følte hendes grænser blev overskredet.
Og det er langt fra et enestående eksempel – bare inden for de sidste måneder er jeg blevet ringet op af to forskellige hjælpere, der er føler sig udsat for seksuel chikane af deres brugere:
Gentagne gange opfordret til at gå i mere frækt tøj, kommentarer med seksuelle undertoner, bedt om at tilfredsstille brugeren med hånden (for det gjorde de andre hjælpere også – og de havde skam ikke noget imod det – men lad være med at snakke med de andre om det) eller være tvunget til at være der mens pornoen kører på fuld tryk på computeren.
Fælles for alle tre er, at de bliver dobbelt ramt. Samtidig med, at de følte sig ydmygede, udstillede og misbrugt, gav de alle udtryk for forståelse og afmagt overfor brugerens behov. De havde faktisk dårlig samvittighed over at sige fra og følte sig illoyale hvis de fortalte det til nogen.
At det er en problematik vi skal tage særdeles alvorligt vidner denne artikel på avisen.dk om:
http://avisen.dk/handicaphjaelpere-udsat-for-sexchikane_124884.aspx
På trods af konventioner og smukke ord er Handicapseksualitet gennemsyret af berøringsangst og tabu – lunke tilkendegivelser om ”dialog” og ”løse op for problemerne” – hvilket vanen tro kan oversættes til ”syltekrukke” og ”vi håber det går væk af sig selv”.
Hvilke redskaber? Hvilke tiltag? Hvad gør vi i praksis? Hvor henvender hjælperne sig? Hvor henvender de der har uløste seksuelle behov? Hvem skal hjælpe dem og hvordan?
Kom nu ud af busken!