Pædagoger, sygeplejersker, SOSU-assistenter og fysio – og ergoterapeuter – alle jer, der arbejder for at mindske følgerne af borgeres nedsatte funktionsevne. Hvad enten I arbejder på dag – og døgntilbud, bosted, plejehjem, sygehus, eller i borgerens eget hjem, kommer I tæt på mennesker med specielle behov.
Behov, der også kan være af seksuel karakter og som kan føre til konflikter, frustrationer og overgreb, hvis ikke vi tør se realiteterne i øjnene og gøre noget ved det. Faktisk har I overfor borgene en lovgivningsmæssig pligt til at gøre noget ved det:
”Når mennesker pga. funktionsnedsættelse er afhængige af rådgivning eller støtte for at kunne udvikle sig og have et seksualliv, skal både ledelse og medarbejdere prioritere arbejdet med borgerens seksualitet.” Serviceloven, 2012
Men ligeså vigtigt er det, at I har et arbejdsmiljø der føles personligt trygt og faglig kompetent.
Vi holder workshops, forelæsninger, temadage og underviser i en bred vifte af emner indenfor seksualitet og funktionsnedsættelser, så I på alle måder får den nødvendige viden og bliver rustet så godt som muligt til at tale om og håndtere borgeres seksualitet på en faglig, professionel og etisk korrekt måde. I kan klikke på de emner fagfolk ofte efterspøger.
Tumler I med noget hele andet, så tøv ikke med at kontakte os. Det er det vi er specialister i – at løse de problemer der ikke lige passer i kasser.
Seksualitet & funktionsnedsættelser
Handisex underviser en bred vifte af fagfolk og studerende i seksualitet og funktionsnedsættelser. Joan Ørting skolen, Ålborg Universitet, SOSU-skoler, sexologikonferencer og ikke mindst bosteder og dagtilbud, er nogle af de steder, der profiterer af vores teoretiske viden og praktiske erfaring. Og det er der en grund til. Seksualitet og sex kan være en stor mundfuld at forholde sig til som privat person – og det bliver ikke nemmere, når I pludselig står ansigt til ansigt med andres.
Arbejder du med mennesker – enten pædagogisk eller sundhedsfagligt – er der stor sandsynlighed for, at du også kommer i kontakt med deres seksualitet på den ene eller anden måde. Vores opgave er at klæde dig og dine kollegaer på til at håndtere det på bedst mulig måde. Måske tænker du, at der hvor du arbejder er der ikke nogle seksuelle behov – der er i hvert fald aldrig nogen der snakker om det. I så fald, vil vi gerne hjælpe jer med at tage figenbladet fra munden og få åbnet for godteposen. Der florerer nemlig stadig en række utalte overbevisninger om ældre, handicappede og syge:
- De er aseksuelle (de har ingen seksuelle følelser og behov)
- De er uattraktive (for os og for hinanden)
- De kan ikke have ’rigtig sex’
- De bør ikke have med sex med en ”normal”, rask eller ung.
- De har andre vigtigere ting at bekymre sig om end sex
- De er blevet for gamle til at have seksuelle følelser
- De har ikke brug for seksualundervisning eller anden oplysning om seksualitet
- De har ikke ret til et seksuelt privatliv
- De har ikke brug for information om seksuelle grænser og overgreb
Vi giver jer en forståelse for seksualiteten som begreb og dens betydning og sætter den i relevant sammenhæng i forhold til jeres specifikke arbejdsområde – hvilket kan være lige så mangfoldigt som seksualitetens væsen.
I Danmark er der ca. 250.000 mennesker, der har et bevægelseshandicap. Det kan være lige fra sklerose, muskelsvind, cerebral parese og gigt. Der til kommer 5.000 der bliver ramt af senhjerneskader hvert år. Mange i en sådan grad, at det afskærer dem fra at udleve deres seksualitet. Der bliver ligeledes flere og flere ældre, der med den høje levealder, antageligt vil opleve nedsat funktionsevne, der også går ud over deres evne til et aktivt sexliv på den ene eller den anden måde. Læg dertil 50.000 mennesker med nedsat psykisk funktionsevne (før kaldet udviklingshæmmede) og op mod 50.000 autister, der ofte har svært ved at udleve deres seksualitet eller den kommer udtryk på en uhensigtsmæssig måde.
Det er altså ikke en marginaliseret gruppe, der er tale om, men en anseelig del af den danske befolkning.
En af Handisex største opgaver er at nedbryde de aseksuelle holdninger og kropsforskrækkede myter og vi vil gerne hjælpe jer med at gøre det samme – lige meget hvilke mennesker I kommer i berøring med.
“Asgerbo’s undervisning er på et højt fagligt niveau, og som underviser udstråler han integritet og troværdighed. Hans teoretiske viden kombineret med hans praktiske erfaring gør ham til en unik og værdigfuld underviser, som tillige formår at formidle sin ekspertise på en medlevende og relevant måde. Alle, der arbejder med mennesker, burde få gavn af Asgerbo’s færdigheder.” Joan Ørting
“Vores studerende havde efterlyst mere information vedrørende handicap og seksualitet end det, som bliver tilbudt på uddannelsen. Det var grunden til, at vi fik kontakt til Janne, og fik hende ud og holde et foredrag på PH Metropol. Det blev en stor succes, da Janne er en dygtig formidler og et super supplement til vores uddannelse. En god blanding af teorier, praktiske erfaringer og lovgivning på et ellers tabubelagt område.”
Skrevet af ESR (De ergostuderendes Råd), PH Metropol, KøbenhavnAt tale om sex
”… Og ved du hvad det værste er? Hver gang jeg forsøger at indlede en samtale om mine seksuelle frustrationer, bliver jeg afvist og samtalen drejet hen på, hvad jeg synes om mine nye sko. Det er ydmygende og uværdigt.” (Henrik, 28 år)
Henrik er ikke den eneste, der føler sig lukket ude af det sjove fællesskab. I en Hollandsk udtalte 90 procent af en gruppe unge med CP, at den største barriere i forhold til at udleve deres seksualitet, var at ingen nogensinde talte med dem om sex. Skræmmende og beskæmmende.
Sex er noget af det mest naturlige i verden – men at tale sammen om det, kan føles anderledes ubekvemt og akavet. En af grundene er, at vi kommer i kontakt med vores egen seksualitet, når vi konfronteres med andres. En anden er, at vi stadig har svært ved at acceptere, at ældre, syge og anderledes mennesker, kan være lige så seksuelle og opstemte som ”os andre”. Det betyder ikke, at vi ikke skal gøre det. Faktisk har vi som fagfolk et ansvar for at være med til at skabe et seksual-positivt miljø. Det indebærer, at vi til at starte med acceptere, at borgeren HAR en seksualitet – og derefter er åbne og imødekommende overfor henvendelser vedrørende seksuelle spørgsmål samt ikke mindst reagerer på signaler på seksuelle behov – indadvendte som udadvendte.
For at teste om I har en kultur, hvor både fagpersoner og borgere kan tale frit og åbent om sex, kan I fundere lidt over følgende spørgsmål:
- Er vi åbne for dialog, når en borger henvender sig til os med spørgsmål eller problemstillinger vedrørende seksualitet?
- Går vi ind i dialogen og forsøger at afklare årsagen til henvendelsen? Følger vi op?
- Reagerer vi på signaler, der kan relatere sig til et behov for at drøfte seksuelle spørgsmål?
- Spørger vi ind og forsøger at afklare behovet nærmere? Følger vi op?
- Respekterer vi alles ret til et privatliv, som en betingelse for at kunne have et kærligheds- og seksualliv?
- Kommer vi i borgerens hjem på borgerens præmisser? Udviser vi den nødvendige diskretion og respekt, eksempelvis i forhold til kun at træde ind i andres hjem efter aftale?
- Respekterer vi, at forskellige mennesker har forskellige seksuelle interesser og behov?
- Har vi de nødvendige rammer for, at en borger kan få relevant vejledning og støtte til at lære sin egen seksualitet at kende og/eller at udvikle den – herunder lære egne og andres grænser at kende?
- Er vi åbne over for generelle drøftelser omkring seksualitet indbyrdes blandt kolleger?
- Arbejder vi med at give medarbejderne de fornødne kompetencer til at kunne varetage opgaver i relation til seksualitet, og anerkender vi, at der er forskel på vores personlige grænser?
Ja, der er nok at forholde sig til. Så drøft til en start, om det er tilstrækkeligt, ellerom I har brug for faglig assistance og sparring i jeres plan for fastholdelse af et åbent seksual-positivt miljø.
“Tak for en lærerig, inspirerende og spændende aften i seksualitetens tegn. Dejligt at møde en velforberedt konsulent Janne jaaks, som har let til smil, humor og åbenhed i sin tilgang og formidling af sit materiale. Vi har fået os en øjenåbner og er nu blevet klædt på til at arbejde videre med at vejlede vores elever omkring deres relationer og seksualitet.”/UUC Maglemosen, Ballerup, 2014, tværfaglig personalegruppe
Lov, ret og pligt
I har pligt til at tage vare på borgeres eventuelle seksuelle behov. Det betyder ikke, at I er forpligtet til at involvere jer seksuelt (lige dét, er faktisk temmelig forbudt). Men lige præcis, hvor grænserne går for hvem og for hvad, kan godt forekomme lidt indviklet. Der findes nemlig ikke en særlov der hedder ”Handicap og seksualitet”. I stedet må man klippe og klistre fra service, social og straffeloven, for at få et overblik over, hvordan I reelt forholder jer til de retslige rammer.
Groft sagt, på en høflig måde, kan man sige, at intentionen med lovgivningen og anbefalingerne er at beskytte både den enkelte borger og dig som den fagligt professionelle. Afhængig af på hvilket interaktionsniveau med borgeren I befinder jer og indenfor hvilke rammer I arbejder, skærer vi det ud i pap for jer præcis, hvor grænserne går – hvad I har pligt til, hvad I må, hvad I skal holde jer fra og hvad det anbefales jer at gøre.
Emner der kunne være relevante at få styr på:
- Praktisk sexhjælp
- Samtykke
- Tavshedspligt
- Straffeloven og hjælp til seksualitet
- Individualitet og selvbestemmelse
- Prostitution
- Overgreb
Dette er en kun en overfladisk oversigt – vi går selvfølgelig i detaljer og gennemgår de regelsæt, der er relevante for jer og jeres arbejde. Det vigtige er, at I har en klar ramme at arbejde i – det skaber en tryghed for både jer som fagfolk og for borgerne eller beboerne.
”Vi hade ett mycket givande och inspirerande studiebesök, där vi fick nya idéer av Asgerbo Persson, kring hur kan arbeta med sexualupplysning riktat till personer med intellektuell funktionsnedsättning. Det var ett bra upplägg med både föreläsning, visning av redskap och tid för diskussion. Jag kan varmt rekommendera ett studiebesök eller föreläsning av Handisex för att få fördjupad kunskap och inspiration kring hur man praktiskt kan tillmötesgå frågor kring sex och samlevnad för målgruppen. /Johanna Karlsson från projektet “Sex för alla” i RFSU Malmö, Sverige.
Udredning
Udredning handler i bund og grund om at finde ud af, hvad borgeren har behov for. Det kan gøres på mange måder. Den simpleste er at være opmærksom på beboerens adfærd og sindsstemning og simpelthen spørge indtil borgerens mulige behov.
Men det kan jo være svært, hvis borgeren hverken fysisk eller psykisk kan give direkte udtryk for, hvad det handler om, eller hvis der ikke er en seksual-positiv kultur tilstede, der gør det muligt at åbne op.
Ofte er det i forbindelse med udadreagerende, grænseoverskridende adfærd, at Handisex bliver tilkaldt. Det er en lidt trist tendens, eftersom det indikerer, at det kun er de personer der er til besvær, der til nøds får den hjælp de har brug for. Andre mere mundlamme borgere må vantrives i stilhed.
Hvis der er tale om uacceptabel eller uhensigtsmæssig adfærd, er det vigtig at være opmærksom på i hvilke situationer adfærden starter, hvor længe det varer og om adfærden er rettet mod sig selv eller andre.
At fastslå om handlingen er udslag for uopfyldte seksuelle behov eller mere generel frustration, kræver en mere grundig tilgang og et tæt kendskab til den pågældende borger. Seksualiseret adfærd dækker nemlig ikke nødvendigvis over uforløst seksualitet, ligesom uhensigtsmæssige adfærdsmønstre kan dække over manglende seksuel tilfredsstillelse.
Et eksempel fra det virkelige liv: en fyr på et bosted havde det med at trække buskerne ned foran personalet og tisse i hjørnerne. Et muligt udslag af noget seksuelt. Ved nærmere observation, viste det sig, at han gjorde det hver gang han fik skæld ud. Og igennem dialog blev det tydeligt, at det mere handlede om at pisse territoriet af – hvis I pisser på mig, pisser jeg på jer. Det handlede altså mere om manglende forståelse og kommunikation end seksualitet.
Andre gange viser det sig, at en borger der generelt mistrives, i virkeligheden har et uopdaget seksuelt behov.
Når Handisex udreder borgeres mulige seksuelle behov, finder vi vedkommendes sekssualitsniveau og sammenholder det med den enkelte borgers personlighed, funktionsnedsættelse og adfærd. I dialog med kontaktpersonen og under hensyn til den lovmæssige og etiske ramme det pågældende sted, udfærdiger vi så en kortfattet handlingsplan, der betyder øget livskvalitet for borgeren og en bedre arbejdsplads for personalet.
“Tak for dit besøg som ekstern konsulent, Janne Jaaks. Du er en meget positiv person at samarbejde med. Du er velforberedt og lyttende og en rigtig god sparringspartner i forhold til vores tværfaglige team. Du er meget professionel i forhold til at håndtere seksualitet.” Mette Lynggaard, afd. leder, Rehabiliteringscenter Strandgården, Nykøbing Mors.
Grænser & overgreb
Grænser
En borger beder om hjælp til onani. En anden forventer, at du ringer efter en prostitueret. En tredje fyrer altid sjofle kommentarer af til personalet og de andre beboere og klapper dig i numsen, hver gang du går forbi. Situationer, der kan være grænseoverskridende og svære at håndtere.For hvor går grænsen? Hvilke grænser? Hvis grænser?
Samme handling kan opfattes helt forskelligt fra person til person. En fræk vittighed kan hurtigt opfattes som lummer sexchikane hos en anden modtager. Når vi konfronteres med andre menneskers seksualitet, kan det ikke undgås, at vi (ofte) ubevidst kommer i kontakt med vores egen. Og ubevidste følelser kan føre til uvilkårlige handlinger og reaktioner, der hverken gavner jer selv, borgeren eller det pædagogiske og sociale arbejde I udfører.
Hvis I skal kunne anerkende borgeres seksuelle behov, håndtere eventuelle frustrationer samt tage ansvar for juridiske og etisk begrundede handleplaner, er det nødvendigt at arbejde med etik og grænser. Både på organisatorisk plan og i forhold til jer selv.
Klare retningslinjer, der kan håndteres af både personale og borgere og et afklaret forhold til sin egen seksualitet og grænser, giver både mulighed for professionel omsorg og nærhed samt mindsker risikoen for overgreb og krænkelser.
Som minimum kan I starte med at diskutere følgende spørgsmål:
- Hvilken seksuel adfærd er acceptabel/uacceptabel hos os?
- Har vi et tydeligt sprog og klare retningslinjer for seksuel adfærd?
- Hvad er tilladt, hvad er forbudt?
- Hvilke regler for relationer har vi mellem fagpersonen og borger?
- Hvad kan/vil vi som fagpersoner selv hjælpe med, og hvordan?
Hvis I har mod på det, så brug disse spørgsmål som ledetråde og del af en decideret seksualpolitik (Link:seksualpolitik). Men det vigtigste er, at I får åbnet for processen – håndgribeliggjort det i detaljer og skrevet det ned.
Forebyggelse af overgreb
Den mindre pæne side af seksualitetens væsen kommer til udtryk i grænseløs adfærd og i værste tilfælde overgreb. Der er ikke lavet særskilte undersøgelser antallet af overgreb mod borgere med funktionsnedsættelse – men alt tyder på, at de har en oversandsynlighed for at blive udsat for seksuelle krænkelser. Men også fagpersoner er i farezonen. Ifølge fagbladet 3F har mere end 13 % af SOSU’erne indenfor det sidste år været udsat for sexchikane. Og tendensen er stigende. På 10 år er sexchikane hos sygeplejerskere fordoblet, så nu mere end 4.700 føler sig krænket. Hvert år.
Når skaden først er sket, er der en række fastlagte procedurer I skal følge – og som I under alle omstændigheder bør kende. Derfor anbefales det, at I får udarbejdet skriftlige retningslinjer, der klart beskriver hvordan I skal reagere hvornår og hvem der gør hvad. Men det bedste er selvfølgelig at minimere risikoen for at det overhovedet finder sted.
Et af de bedste præventive midler er åbenhed og kommunikation. Hvis I får skabt en kultur, hvor både beboere og personale kan tale åbent om sex (link til ”at tale om sex), er der allerede skabt grobund for at man kan tage krænkende adfærd i opløbet, inden det udvikler sig til decideret overgreb.
Noget andet der både nedsætter risikoen og samtidig klæder jer bedre på til at håndtere overgreb er klare retningslinjer for, hvornår og hvilken seksuel adfærd, der er acceptabel og uacceptabel. Disse retningslinjer kan være en kort og præcis beskrivelse – gerne udarbejdet under inddragelse af beboere eller de borgere I arbejder for – eller med fordel være en del af jeres samlede Seksualpolitik.
Med disse tiltag, bliver det også nemmere at være opmærksom på tegn på evt. overgreb. Det kan være både nonverbale, psykiske eller fysiske tegn på mistrivsel – ikke at de nødvendigvis er udtryk for overgreb, men som sagt indikatorer.
Udover de mere klare tegn som kønssygdomme, ømhed eller sår omkring kønsdelene og andre tegn på fysisk vold, kan også uforklarlige sygdomssymptomer, som mavepine, hovedpine eller gentagne urinvejsinfektioner være tegn på overgreb.
Også ved pludselig opstået aggressiv eller destruktiv adfærd, overdreven fokus på sex og grænseoverskridende handlinger, er der grund til at være ekstra opmærksom. Bliver en borger, der normalt er glad og positiv, tilsyneladende uforklarligt, angst, nedtrykt, hjælpeløs, passiv eller trækker sig i sociale relationer, er der også grund til at være på vagt.
Seksualpolitik
En seksualpolitik er et fælles værdi- og regelsæt, som du og dine kollegaer kan anvende i jeres arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Samtidig er det et vigtigt redskab i forebyggelsen af seksuelle overgreb(link: grænser & overgreb) og kan bruges til at imødekomme seksuelle behov på en ordentlig måde.
Selve arbejdet med at udfærdige en politik kan i sig selv være en meget givende proces. Det er en god anledning til at diskutere seksualitet og personlige og fælles grænser – både i personalegruppen, men også blandt de borgere I arbejder med. Jo mere I kan inddrage de mennesker det i sidste ende handler om, jo nemmere bliver det at leve op til de politiker man kommer frem til.
Faktisk er det optimale, at personalegruppen starter med at lave en overordnet seksualpolitik – hvori der også indgår udarbejdelsen af en seksualpolitik lavet specielt af beboerne/borgerne. På den måde fremmer I både dialogen og den åbne tilgang til seksualitet, samtidig med at I rent faktisk opnår en forståelse og indsigt i brugernes tanker, følelser og viden.
Hvad får I ud af at lave en seksualpolitk:
- En fælles etisk tilgang
- Et fælles sprog omkring sex
- Kendskab til egne og andres normer og grænser
- Åbenhed og anerkendelse
- Italesættelse af et svært og følsomt emne
- Øget tryghed, glæde og livskvalitet
- Forebyggelse af krænkelser og overgreb
- Handleplan ved seksuelle overgreb
Hvad skal den indeholde?
Her er nogle af de emner, der oftest indgår – men husk, det skal give mening for jer og ikke ses som en slavisk gennemgang:
- Fælles fagligt og etisk værdisæt
- Udrednings-procedurer for den enkelte borgers behov
- Procedurer for seksualvejledning – og oplæring
- Procedurer for praktisk sexhjælp(link: hjælp til sex)
- Kompetenceudvikling og kurser
- Faglig sparring og hjælp udefra
- Beredskabsplan ved overgreb
- Tavshedspligt og samtykke
Det vigtigste er, at det ikke bare bliver en hensigtserklæring, der pynter i skrivebordsskuffen, men at det faktisk er en praktisk plan – et arbejdspapir der er skræddersyet til netop jeres profil, beboere og behov og som I faktisk bruger i den daglige hverdag. Der er masser af hjælp og hente enten hos Handisex eller på http://www.forebygovergreb.dk/sund-seksualitet/seksualpolitik.
Så start med det basale: Tag hinanden i hånden, åben munden og fat pennen.
“Varde Kommune har nydt godt af Janne Jaaks faglige viden om handicap og seksualitet, både i forbindelse med udarbejdelse af vejledningen “Seksualitet og borgere med funktionsnedsættelser” og ved en temadag om samme. Janne formidlede her sin viden og mangeårige erfaring med emnet på en professionel og inspirerende måde, og hendes umiddelbare tilgang var med til at skabe en positiv og åben stemning.”/ Varde Kommune, Thorkild Sloth Pedersen, Ældre- og handicapchef.