Alle mennesker, unge og ældre, har brug for nærvær, fysisk kontakt, varme, intimitet og nøgenhed. Hud mod hud. Ældre menneskers seksualitet er omgivet af myter såsom, at I overhovedet ikke har eller behøver et sexliv mere. Sikke noget nonsens. Den seksuelle lyst aftager for nogles vedkommende en smule med alderen, men for mange fortsætter den livet ud.

Når vi spørger ind til ældre menneskers seksualitet, viser det sig, at langt de fleste sundhedspersonaler på plejehjem, institutioner og sygehuse har virkelig svært ved at tale med jer om netop seksualiteten. Ligeledes når det gælder seksuelle bivirkninger af forskellige mediciner, som I får ordineret hos lægen. Det synes at være tabu, som for årtier siden.

Af og til kan erotisk legetøj være en god mulighed for at nyde de seksuelle lyster. Kan du bruge dine hænder kan vi hjælpe netop dig med at finde frem til det legetøj der passer dig bedst. Har du ikke mulighed for selv at holde ordentligt fast på legetøjet, er der mulighed for hjælp til onani (link), hvor vi hjælper dig med at holde det hele på plads. For dig, der mere har brug for omsorgsfuld og nærværende berøring er sensualitetsmassage (link: sensualitesmassage.dk) en mulighed. Det er asgerbo, der udfører massagen – og den giver naturligvis til både mænd og kvinder.

Hvis du bor et sted, hvor der er nogle, der tager sig af dig, så stil krav til personalet om en samtale om din seksualitet. Bor du hjemme, må du selv tage røret i hånden eller skrive en mail. En ting er sikkert, hvad enten du er alene eller har en partner, bor hjemme eller på plejehjem – det er helt normalt, at man har seksuelle lyster og behov, selv om man er kommet op i årene.