I har pligt til at tage vare på borgeres eventuelle seksuelle behov. Det betyder ikke, at I er forpligtet til at involvere jer seksuelt (lige dét, er faktisk temmelig forbudt). Men lige præcis, hvor grænserne går for hvem og for hvad, kan godt forekomme lidt indviklet. Der findes nemlig ikke en særlov der hedder ”Handicap og seksualitet”. I stedet må man klippe og klistre fra service, social og straffeloven, for at få et overblik over, hvordan I reelt forholder jer til de retslige rammer.

Groft sagt, på en høflig måde, kan man sige, at intentionen med lovgivningen og anbefalingerne er at beskytte både den enkelte borger og dig som den fagligt professionelle. Afhængig af på hvilket interaktionsniveau med borgeren I befinder jer og indenfor hvilke rammer I arbejder, skærer vi det ud i pap for jer præcis, hvor grænserne går – hvad I har pligt til, hvad I må, hvad I skal holde jer fra og hvad det anbefales jer at gøre.

Her er en kort oversigt over de vigtigste regler:

FN standardregel nr. 9 (ratificeret af Danmark i 1993) påbyder:

”Mennesker med handicap ikke må nægtes mulighed for at opleve deres egen seksualitet og indgå seksuelle forhold”

Servicelovens 81/82 (loven om aktiv social politik) påbyder:

  • At der skal gøres en særlig indsats for mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse – også når det gælder borgernes seksualitet.
  • At støtte og kompensere mennesker med funktionsnedsættelse ud fra en konkret individuel vurdering af deres behov – også når disse behov er af seksuel karakter.
  • At arbejdet med borgerens seksualitet prioriteres, for at kunne udvikle sig og have et seksualliv, hvis de pga. funktionsnedsættelse er afhængige af rådgivning og støtte,
  • At den enkelte borgers ret til selvbestemmelse og privatliv respekteres.

Serviceloven § 85 (Socialpædagogisk bistand til voksne) påbyder:

Kommunen har pligt til at tilbyde hjælp til mennesker med fysisk/psykisk funktionsnedsættelser i form af: Støtte og omsorg og ikke mindst udvikling og optræning, af de færdigheder de har behov for. (Kommentar Handisex: jævnfør hensigtserklæringen § 81)

Serviceloven § 112: Støtte til hjælpemidler ved varig funktionsnedsættelse

Ydelsen kan bevilges i det omfang, at hjælpemidlet i nogen eller hel grad, opvejer den barriere som funktionsnedsættelsen medfører

(Kommentar Handisex: f.eks. hvis ens funktionsnedsættelse forhindrer en i at onanere på lige fod med andre, og et seksuelt hjælpemiddel kan ophæve den barriere)

Serviceloven § 141: Handleplan/pædagogisk plan:

  • I forbindelse med den almindelige visitation til ydelser er det væsentligt at være opmærksom på, om borgeren har et støttebehov i forhold til seksualitet, ligesom man afdækker andre typer af støttebehov. Det kan både dreje sig om behov for rådgivning og vejledning og om behov for hjælpemidler, som borgeren skal ansøge om.
  • Såfremt § 141 handleplanen nævner, at borgeren bør have støtte i forhold til sin seksualitet, skal de relevante fagpersoner i samspil med borgeren finde frem til, hvordan støtten konkret skal gives, af hvem etc.
  • Af respekt for borgerens privatliv bør støttebehovet ikke beskrives i detaljer. I stedet kan man beskrive det i overordnede vendinger og lade det være oplæg til en mere detaljeret pædagogisk plan for, hvordan støttebehovet i praksis kan tilgodeses. I tilfælde, hvor en borger ikke har lyst til at tale om seksualitet, skal dette naturligvis respekteres, og sagsbehandleren må afklare, om den pågældende eventuelt har lyst til at tale med en anden om emnet.

Straffeloven og seksualitet: Fagpersoner forbydes/må ikke:

  • yde seksualoplæring mod en persons verbale eller adfærdsmæssige vilje
  • fungere som seksualpartner
  • give seksualoplæring til børn under 15
  • tvinge egne seksuelle behov til borgere/brugere/beboere
  • udlevere fortrolige oplysninger til pårørende, kollegaer eller forvaltninger (med mindre der er fare for borgeren, andre borgere eller personale.)

Fagpersoner kan ikke blive pålagtat give konkret og handlingsrettet hjælp i forhold til:

  • seksualoplæring
  • samleje og anden seksuel samvær borgere imellem
  • at tage kontakt til en prostitueret på en borgers vegne.
  • (note: For ansatte i Kbhs Kommune er det for nuværende ikke tilladt. Hjælpeperson må dog godt følge borger til prostitueret, hvis borgeren selv har lavet aftalen.)

”Vi hade ett mycket givande och inspirerande studiebesök, där vi fick nya idéer av Asgerbo Persson, kring hur kan arbeta med sexualupplysning riktat till personer med intellektuell funktionsnedsättning. Det var ett bra upplägg med både föreläsning, visning av redskap och tid för diskussion. Jag kan varmt rekommendera ett studiebesök eller föreläsning av Handisex för att få fördjupad kunskap och inspiration kring hur man praktiskt kan tillmötesgå frågor kring sex och samlevnad för målgruppen. /Johanna Karlsson från projektet “Sex för alla” i RFSU Malmö, Sverige.